Mit navn er Clara. Jeg er sådan ca. midt i livet, i hvert fald, hvis tingene går, som jeg kunne tænke mig. Min livsvej er ikke løbet lige, og fra den snoede hovedvej har jeg mere end få gange begivet mig ned ad endnu mere snørklede stikveje. Det har givet mange hug, lange perioder i overlevelsesmode og meget livslæring. Men først og fremmest har det givet mig en rummelighed og en resiliens, jeg i dag bruger til at hjælpe og inspirere andre.

Min interesse for mennesket, vores trivsel og en holistisk måde at anskue os på begyndte allerede i teenageårene. Jeg har ad flere omgange flirtet med uddannelser inden for det psykologiske felt, men ingen af dem har resoneret helt i mig. Det var først med uddannelsen som nervesystemsterapeut, at det hele gik op i en højere enhed. Under uddannelsesforløbet oplevede jeg, at den enorme mængde levet liv og viden, jeg har akkumuleret, blev samlet i et fuldkomment værktøj.

Jeg har en meget skarp perceptionssans. En, som jeg selv vil beskrive som ekstrasensorisk perception (ESP). Det har vi alle sammen, tror jeg. Jeg har tillid til min og trænet den fokuseret. Jeg har arbejdet med kommunikation og formidling i mange år. Min kærlighed til ord og hvordan vi bruger dem hjælper mig i mit arbejde med mennesker. Her forener jeg mit retoriske talent med en veltrænet ESP og kan på den måde skabe et rum, hvor gensidig forståelse og tillid kan opstå hurtigt. Det er det felt, vi sammen arbejder ud fra i mine sessioner.